Brug af sociale medier med fokus på unge- Hvad ved du og hvad er din holdning?

Sociale medier og brugen af dem er eksploderet over de seneste år. Med dette her indlæg ønsker jeg at oplyse om, hvad begrebet sociale medier dækker over, og jeg ønsker at sende min stemme med ind i diskussionen om, hvorvidt sociale medier kun er skadelige eller om de også bidrager med noget positivt. Der er enormt mange holdninger og tanker omkring brugen af sociale medier, og det synes jeg der skal være plads til. Jeg synes dog, at for at få en stemme med i urnen, bør du have sat dig ind i hvad sociale medier er, fordele, ulemper og se det fra forskellige perspektiver.

Først en definition af begrebet.

Sociale medier refererer til websteder og applikationer, der giver brugere mulighed for at oprette og dele indhold samt deltage i sociale netværk. De kan anvendes til mange forskellige formål, herunder kommunikation, underholdning, oplysning, markedsføring og netværk.

Nogle af de mest populære sociale medier platforme inkluderer:

• Facebook: En platform, hvor brugere kan oprette profiler, dele billeder, videoer, statusopdateringer, interagere med venner, deltage i grupper, og mange andre ting.

• Instagram: En billedcentreret platform, hvor brugere kan dele fotos og korte videoer. Den lægger stor vægt på æstetik og visuelt indhold.

• Twitter: En platform, der tillader brugere at sende korte beskeder (tweets) på op til 280 tegn. Det er ofte brugt til nyheder og realtidsopdateringer.

• LinkedIn: En professionel netværksside, der hjælper folk med at forbinde med kollegaer, finde jobs og dele fagligt indhold.

• Snapchat: En app, der tillader brugere at sende korte, forsvindende beskeder, billeder og videoer til venner.

• TikTok: En platform, hvor brugere kan oprette og dele korte, loopede videoer, ofte med musik eller andre lydeffekter.

• YouTube: En videodelingsplatform, hvor brugere kan uploade, se og kommentere på videoer.

  
  

Der er mange andre sociale medieplatforme med forskellige specialiteter og fokusområder, ovenstående er de mest brugte og kendte platforme. Sociale medier har spillet en afgørende rolle i den måde, hvorpå information spreder sig i det 21. århundrede, og de har stor indflydelse på kulturen, politikken, forretninger og personlige relationer verden over.

Sociale medier fylder meget og der er forskellige udfordringer forbundet med brugen af det. Jeg vælger at fokusere på problematikken omkring, at der kan skabes en følelse af isolation blandt teenagere, kognitiv dovenskab og svære relationer. Jeg vil samtidig highlighte de positive aspekter af sociale medier.

Sociale medier og teenageres følelse af isolation.

I en verden, hvor teknologi og sociale medier dominerer, er det fascinerende at tænke på, hvordan disse platforme former vores dagligdag. Mens sociale medier har bragt utallige fordele - fra at forbinde os med folk fra alle hjørner af verden til at dele øjeblikke og oplevelser - er der også udfordringer, der opstår, især for den yngre generation. En af de mest fremtrædende bekymringer er, hvordan sociale medier kan forstærke følelser af isolation blandt teenagere.

Når vi tænker på det, er det let at se, hvordan denne følelse kan udvikle sig. Teenagere, der er dybt nedsænket i deres online verden, kan ofte finde sig selv i at sammenligne deres virkelighed med de perfekte øjeblikke, de ser på skærmen. Folk har en tendens til kun at dele de bedste dele af deres liv, hvilket kan skabe en forkert opfattelse af virkeligheden og efterlade andre med følelsen af, at de ikke lever op til "Det rigtige".

Desuden kan den tid, der bruges online, mindske mængden af ansigt-til-ansigt interaktioner. Menneskelig forbindelse er afgørende for vores trivsel, og et fald i denne interaktion kan give plads til følelser af ensomhed. Desværre kan denne manglende personlige interaktion også åbne døre for negativ online adfærd, såsom cybermobning, hvilket kan forstærke følelser af isolation.

Information er konstant til rådighed på sociale medier, og for nogle kan denne strøm blive overvældende. Denne overflod, kombineret med frygten for at gå glip af noget – ofte omtalt som FOMO – kan føre til yderligere følelser af udelukkelse og ensomhed.

Det er også værd at bemærke, at selvom mange teenagere har hundredvis, hvis ikke tusindvis, af "venner" eller følgere online, er disse forbindelser ikke altid dybe eller meningsfulde. Overfladiske online relationer kan efterlade nogle teenagere med en længsel efter ægte, autentisk forbindelse.

Sidst, men ikke mindst, kan den konstante eksponering for sociale medier forværre eller endda udløse mentale sundhedsproblemer, hvilket yderligere komplicerer landskabet af teenagernes følelse af isolation.

Selvom ikke alle unge vil opleve denne side af sociale medier, er det afgørende, at vi anerkender og tager fat på disse udfordringer. Som samfund skal vi vejlede og støtte dem i at navigere i denne digitale verden med bevidsthed, omhu og ansvar.

Begrebet FOMO er på dansk "frygten for at gå glip af noget" er en stigende tendens blandt især teenagere. VIVE - Det nationale forskning- og analysecenter for velfærd skriver, at hver 5. ung har oplevet problematikker omkring FOMO. Derfor synes jeg det er væsentlig lige kort at forklare hvad det er.

FOMO, eller "Fear Of Missing Out", refererer til frygten for at gå glip af noget sjovt, spændende eller vigtigt, som andre oplever. Dette fænomen er ikke nyt, men det er blevet forstærket i den digitale tidsalder, især med fremkomsten af sociale medier. For teenagere, hvis selvopfattelse og identitet stadig er under udvikling, kan FOMO have en betydelig indvirkning på deres selvværd. Her er hvordan:

Konstant sammenligning: Sociale medier giver en uendelig strøm af opdateringer, billeder og historier fra andres liv. Teenagere kan konstant sammenligne deres oplevelser med dem, de ser online. Hvis de føler, at de ikke deltager i de samme aktiviteter eller har de samme oplevelser som deres jævnaldrende, kan det påvirke deres selvværd negativt.

Forvrænget virkelighedsopfattelse: Sociale medier viser ofte en idealiseret eller filtreret version af virkeligheden. Hvis teenagere ikke anerkender dette, kan de føle, at deres liv, udseende eller oplevelser ikke lever op til det "standard" de ser online, hvilket kan tære på deres selvværd.

Øget stress: FOMO kan føre til konstant kontrol af sociale medier for at sikre sig, at man ikke går glip af noget. Denne konstante "skærmkontrol" kan skabe en følelse af stress, hvilket igen kan have en negativ indvirkning på en teenagers selvbillede.

Følelse af utilstrækkelighed: Hvis en teenager føler, at de konstant går glip af noget, kan det skabe en følelse af utilstrækkelighed eller at de ikke er "gode nok", hvilket kan underminere deres selvværd.

Manglende ægte forbindelse: Mens sociale medier giver mulighed for at forbinde med mange mennesker, kan disse forbindelser ofte være overfladiske. Manglen på dybe, meningsfulde relationer kan efterlade teenagere med en følelse af isolation og mindreværd.

Afhængighed af ekstern validering: Nogle teenagere kan blive afhængige af "likes", kommentarer og andre former for social validering for at føle sig værdifulde. Hvis denne validering mangler eller ikke lever op til deres forventninger, kan det skade deres selvværd.

For at støtte teenagere i at navigere i disse udfordringer er det vigtigt for forældre, familie, lærere og andre betroede voksne at indføre sunde digitale vaner, promovere ægte, ansigt-til-ansigt forbindelser og styrke ungdommens selvværd uden for de digitale rammer.

Forståelse for forældres bekymring over teenageres brug af sociale medier.

I en verden, hvor digitale enheder og sociale medier har en altomfattende tilstedeværelse, er det forståeligt, at forældre kan føle en blanding af bekymring, frustration og uforståenhed over for deres teenageres brug af disse platforme.

Et af de mest fremtrædende områder med bekymring er sikkerheden. Med adgang til en verden af information og mennesker kan forældre være urolige over, at deres teenager bliver udsat for upassende indhold eller endda potentielt farlige individer. Samtidig er den emotionelle side af sociale medier også en væsentlig faktor. Konstante sammenligninger, søgen efter validering og en verden af filtrerede realiteter kan skabe en perfekt storm for et dyk i en teenagers selvværd, hvilket kan udløse angst eller depressive følelser.

Forældre, der har set dage uden smartphones, kan også føle en dyb frustration over manglen på 'virkelig' forbindelse. Det kan virke som om teenagere er mere forbundet med deres online verden end med de mennesker lige foran dem, hvilket kan skabe en kløft i familiens samvær og kommunikation. Denne forskel i generationer kan også være årsagen til en anden bekymring: uforståenhed. Uden selv at have vokset op med sociale medier kan nogle forældre føle sig ude af stand til at forstå eller relatere til deres børns digitale verden.

Men mens disse bekymringer fylder meget i tankerne, står forældre også over for udfordringen ved at adressere disse spørgsmål. Manglende viden om platforme, frygt for konflikter og et ønske om at respektere deres teenageres privatliv kan gøre det udfordrende at indlede en samtale. Og så er der berøringsangsten. Mange forældre tøver med at nærme sig emnet, bange for at støde deres børn væk, gøre dem sure eller blot indrømme, at de måske ikke har alle svarene.

Dog er der lys for enden af tunnelen. Forældre kan tage skridt til at uddanne sig selv, ikke kun om de sociale medieplatforme men også om, hvordan de bedst kan kommunikere med deres teenagere omkring dem. At nærme sig emnet med oprigtig interesse, empati og åbenhed kan gøre en verden til forskel. Ved at inddrage teenagere i samtalen og beslutninger kan forældre og børn sammen finde en balance, der sikrer både sikkerhed og trivsel i den digitale verden.

Forbud.

Ja, et forbud mod sociale medier kan potentielt forstærke følelsen af ensomhed og eksklusion hos en teenager. I den digitale tidsalder er sociale medier ofte blevet en primær metode for ungdommen til at opbygge og vedligeholde sociale relationer, udveksle information og deltage i fællesskabsaktiviteter.

For mange teenagere er sociale medier ikke bare et sted for overfladisk interaktion, men også et middel til at forblive forbundet med deres venner og klassekammerater. Et forbud kan betyde, at de går glip af vigtige sociale opdateringer og føler sig isoleret fra deres gruppe.

Når teenagere hører deres jævnaldrende tale om begivenheder, jokes eller trends, der er cirkuleret rundt på de sociale medier, kan de føle sig ekskluderet og bagud i forhold til deres jævnaldrende.

Sociale medier giver også unge mennesker en platform til at udtrykke sig selv, dele deres interesser og opbygge en identitet. At tage denne mulighed væk kan begrænse deres evne til at finde en stemme og en plads i deres sociale cirkler. Derudover kan nogle teenagere vælge at omgå forbuddet og bruge sociale medier i hemmelighed, hvilket kan føre til en afstand fra forældrene og en følelse af, at de er nødt til at skjule en del af deres liv.

Selvfølgelig er der også bekymringer forbundet med overdreven eller upassende brug af sociale medier. Disse bekymringer kan retfærdiggøre grænser eller tilsyn fra forældrenes side. Men i stedet for et totalforbud kan det være mere effektivt at oprette retningslinjer, undervise i sikker og ansvarlig brug og have åbne diskussioner om farer og fordele ved sociale medier.

Vigtigst af alt er det vigtigt for forældre at forstå den rolle, sociale medier spiller i deres teenagers liv og at anerkende både de positive og negative aspekter, det kan bringe.

Sociale medier fylder mere og mere i vores samfund, og de har en betydelig indflydelse på både unge og voksne. Diskussionen om, hvorvidt sociale medier er skadelige eller gavnlige, er vigtig, og der findes mange perspektiver på emnet. Som tidligere beskrevet kan sociale medier medføre en følelse af isolation blandt teenagere, kognitiv dovenskab og udfordringer i relationer. Men de kan også have positive aspekter, herunder muligheden for at vedligeholde venskaber, skabe fællesskaber og dele oplevelser.

Sociale medier som et redskab til sociale gevinster.

Selvom der er ulemper ved sociale medier, er det vigtigt at anerkende deres positive sider. For mange unge er sociale medier et vigtigt redskab til at holde kontakten med venner, særligt dem, der bor langt væk. Sociale medier kan give mulighed for at deltage i fællesskaber, hvor de deler interesser, tanker og oplevelser med andre, der måske ikke er en del af deres nære omgangskreds.

For unge, der har gået på efterskole eller været del af et særligt fællesskab, kan sociale medier spille en afgørende rolle i at bevare venskaber. Det er en måde at sikre, at relationer ikke forsvinder, selv når hverdagen går videre, og livet fører folk i forskellige retninger. I stedet for at se sociale medier som en trussel mod "det virkelige liv", kan de ses som et supplement til de fysiske relationer, der styrker bånd og giver mulighed for venskab på afstand.

Om at navigere som forælder.

Som mor har jeg altid været bevidst om sociale mediers indflydelse, men jeg har aldrig sat skarpe begrænsninger for min søn. I stedet har jeg valgt at navigere i dette landskab med en blanding af retningslinjer og intuition. For mig handler det ikke om at opstille strikse regler, men snarere om at have en løbende dialog, der skaber forståelse og refleksion hos min søn og mig selv.

Min søn har fra en ung alder fungeret fint socialt, både online og offline. Han har haft stor gevinst ved de sociale relationer, som sociale medier har bidraget med, både som dreng i folkeskolen og nu som en ung mand på snart 18 år. Han bruger dagligt sociale medier til at vedligeholde kontakten med sine venner fra efterskolen, hvilket har stor betydning for hans sociale trivsel og glæde.

Jeg tror på, at hver familie og hvert barn er unikt, og derfor skal der være plads til individuelle vurderinger. Nogle børn kan have brug for strammere retningslinjer, mens andre har en naturlig balance og modenhed i deres brug af sociale medier. Som forælder er det vigtigste at kende sit barn og skabe en forståelse for, hvordan de navigerer i den digitale verden. Det handler ikke om at forbyde, men om at guide, så de kan bruge sociale medier med omtanke og sund fornuft.

Afslutningsvis er det min holdning, at sociale medier ikke nødvendigvis er skadelige, men at de skal bruges med omhu. Ved at skabe en åben dialog og give vores børn de rette værktøjer til at forholde sig kritisk til det digitale univers, kan vi hjælpe dem med at finde en sund balance mellem den online og offline verden.

Sociale medier er kommet for at blive, vi lever i en ny tid og jeg mener vi skal anerkende og arbejde med dén virkelighed. Vi kan ikke fjerne sociale medier og jeg synes ikke det skal udelukkes fra et ungt menneskes liv. Det handler om guidning, dialog og ansvar. Ingen børn og unge er ens.