top of page

Er du forælder eller projektleder? – når familien bliver et prestigeløb

Marlene Holt




Stress blandt børnefamilier – Hvorfor løber vi så stærkt?

Stress. Det er efterhånden blevet en fast gæst i mange børnefamilier. Den der knugende følelse i brystet, de for få timer i døgnet og den konstante fornemmelse af ikke at være nok – hverken som forælder, kollega eller ven. Men hvorfor egentlig? Hvorfor står vi med følelsen af at skulle klare alting og hele tiden leve op til noget udefra?


Arbejdet kalder. Skolen stiller krav. Fritidsaktiviteterne kræver forældresupport. Hjemmet skal være hyggeligt, ungerne skal aktiveres, og vi skal også huske os selv. Der er så mange forventninger, at vi sjældent stopper op og spørger: “Hvem stiller alle de krav? Samfundet, vores børn – eller os selv?”

Det føles som en konkurrence. Hvem har det pæneste hjem? Hvem laver de sundeste madpakker? Hvem når det hele med et smil og overskud? Sandheden er, at rigtig mange familier slet ikke har det sådan bag facaden. Lad mig fortælle om familien Johansen – en historie, der nok vil lyde bekendt for mange.


Med det her indlæg ønsker jeg, at du stopper op og reflekterer over, hvordan du lever dit liv og hvordan du efterlever din families og egne ægte behov. Læs med


Historien om familien Johansen.

(Navne er opdigtede af hensyn til tavshedspligt) I mit virke som coach og terapeut stødte jeg på Mette og Thomas. Mette ringede til mig og bad om hjælp, hun var presset og udmattet. Her er fortællingen om familien Johansen kort fortalt:


Mette og Thomas Johansen bor i en hyggelig forstad med deres to børn, Emil på 8 og Freja på 5. Mette er projektleder og elsker sit arbejde, men hun er også den type, der gerne vil være den perfekte mor. Thomas er lærer og en social fyr, som gerne vil bruge tid med venner og kolleger efter arbejde, men han føler ofte, at det er svært at få det hele til at gå op derhjemme.

Hos familien Johansen starter dagen kl. 6.00 med vækkeur, morgenmad og et væld af "Skynd jer nu! Vi skal afsted!" Mette og Thomas vil gerne hente børnene tidligt fra SFO og børnehave, så de ikke er de sidste, der bliver hentet. Det er vigtigt for dem, at børnene føler sig set og trygge. Men det kræver, at de begge slutter arbejdsdagen tidligt – hvilket igen betyder, at aftenerne er fyldt med arbejdsopgaver og praktiske gøremål, som skal klares bagefter.


Logistikken der splitter familien.

Når klokken rammer 16.00, er eftermiddagen en øvelse i logistik. Emil skal til fodboldtræning, Freja til svømning. Mette står ved banekanten, mens hun besvarer mails fra sin chef, og Thomas skynder sig at handle ind, inden han henter Freja. Når alle er hjemme, er klokken blevet 18.00, og aftensmaden skal helst være sund og hjemmelavet – fordi de har læst, at det er vigtigt for børnenes trivsel.

De forsøger også at prioritere deres sociale liv. Mette siger ja til vin-aftener med veninderne og melder sig til forældrerådsmøder. Thomas tager med til personalefester og fodboldkampe. Det hele er dejligt – i teorien. Men i praksis er kalenderen spækket, og overskuddet forsvinder. Mette går i seng med tankemylder om alt det, hun burde have nået, og Thomas begynder at føle sig utilstrækkelig.


En tirsdag morgen brød det hele sammen. Emil nægtede at tage i skole. Han græd og sagde: “Jeg kan ikke mere!” Det var det sidste skub, der fik Mette til at forstå, at deres liv var blevet en kamp om at nå alting i stedet for at leve det. Den morgen satte de sig sammen ved køkkenbordet. Der var ingen ord – kun en erkendelse af, at noget måtte ændres. Mens Mette kiggede ud ad vinduet, slog tanken ned i hende: “Er det sådan her, vi vil leve?”


En ny start.

Familien Johansen besluttede sig for at kontakte en fagperson der kunne hjælpe dem (mig). Jeg stillede dem 2 vigtige spørgsmål:

“Hvem lever I for – jer selv eller et ideal?”

“Lever I det liv, I selv har valgt – eller et liv, I tror, I skal leve?”


Vi arbejdede sammen omkring forskellige tiltag, og det satte gang i en proces, hvor familien Johansen gradvist begyndte at tage kontrollen tilbage. De lavede små ændringer, der gjorde en stor forskel:


Nedprioritering af aktiviteter

Det første skridt var at skrue ned for mængden af planer. Emil droppede fodbolden om torsdagen og nøjedes med én ugentlig træning. Freja valgte at holde pause fra svømning. I stedet planlagde de familietid – en simpel gåtur eller en brætspilsaften uden skærme.


Lærte at sige nej

Mette indså, at hun sagde ja til alt – forældremøder, sociale arrangementer, ekstra opgaver på jobbet. Hun begyndte at øve sig i at sige nej uden at have dårlig samvittighed. Thomas fulgte trop og skar ned på weekendplanerne, så de fik pusterum som familie.


Realistiske forventninger:

Familien lærte også at sænke kravene til sig selv. Hjemmet behøvede ikke at ligne et boligmagasin hver dag. Der måtte godt være legetøj på gulvet, og aftensmaden behøvede ikke altid være hjemmelavet.


Mindre skærmtid:

Det blev aftalt, at alle i husstanden skulle skrue ned for skærm om aftenen og dermed mere tid til at læse godnathistorier.


Aftensmad uden stress: 

Simpel mad som rugbrødsaftener blev en del af hverdagen.


Familiedage uden planer: 

Én dag om ugen var uden aktiviteter – kun hygge og nærvær.


Resultatet:

Efter et par måneder var familien Johansen en anden familie og der var en ro og et nærvær de ikke før havde oplevet. Mette sov bedre om natten og følte sig mere til stede. Thomas nød at kunne tage en gåtur med børnene uden at tænke på arbejdsopgaver. Emil blev gladere og begyndte at glæde sig til skolen igen. Frejas mavepine forsvandt, og hun bad selv om at starte til svømning igen.

Den største forandring var dog, at de havde tid til at være sammen – ikke som en pligt, men som en glæde.


Hvad kan vi lære af familien Johansen?

Familien Johansen er et eksempel på, at vi selv kan tage styringen og ændre vores hverdag. Men det kræver, at vi tør stille os selv de svære spørgsmål:

  • Hvorfor løber vi så stærkt?

  • Er det for vores egen skyld – eller for at leve op til andres forventninger?

  • Hvilke krav er reelle, og hvilke skaber vi selv?


Hvordan ser din hverdag ud?

Kan du genkende følelsen af aldrig at have tid nok? Af altid at skulle præstere som både forælder, kollega og ven? Hvis du mærker presset, så overvej, hvad der skal til for at skabe mere ro. Måske skal du øve dig i at sige nej lidt oftere og ja til det, der giver dig og din familie overskud.

Hvad gør I hjemme hos jer for at få mere balance? Skriv gerne dine tanker ned. Sammen kan I skabe en samtale om, hvordan I finder tilbage til det, der virkelig betyder noget: Nærvær, grin og tid til at være familie.


Jeg håber at denne lille fortælling om familien Johansen har fået dig til at reflektere over hvordan du lever. Lever du efter hvad du tror der forventes af dig? Har du skabt en hverdag og et liv, hvor du konstant skal anstrenge dig for at nå i mål? Slapper du ægte af i livet og lever du autentisk? Mærk efter, giv dig selv tid til at forme og præstere som du selv ønsker det.



Comments


Skærmbillede 2019-07-11 kl. 13.46.46.png

Tak for du læste med

Jeg håber, jeg kan oplyse og inspirere dig, samt prikke til din nysgerrighed. 

 

Du kan læse mere om min baggrund her. 

Få mine blogindlæg tilsendt

Tak for din indsendelse

  • Facebook
  • LinkedIn
  • Instagram

Har du ønsker til et emne jeg skal skrive om? Har du spørgsmål?

Lad mig vide hvad du har på hjerte. 

Tak for din tilmelding

Copyright @ Alle rettigheder forbeholdes Marleneholt.dk

bottom of page