top of page

Mistrivsel blandt børn og unge. Hvorfor er det så udbredt, og hvad kan vi gøre?

Marlene Holt

Mistrivsel blandt børn og unge er en problemstilling, der desværre er blevet mere udbredt, og vi er nødt til at forstå årsagerne, ansvarsfordelingen og hvordan vi kan hjælpe, så vi kan få vendt udviklingen.

Tallene taler deres eget sprog. Ifølge Sundhedsstyrelsen har mere end hver tiende danske unge i alderen 16-24 år oplevet alvorlige psykiske symptomer som angst og depression. Det er skræmmende tal, der viser, at vi har brug for handling.

Mistrivsel blandt børn og unge er desværre blevet en stigende udfordring i vores samfund. Det er en kompleks problemstilling, der kræver en dybere forståelse af de årsager, der ligger bag, og hvilke aktører der har ansvar for at tackle den. I dette indlæg vil jeg dykke ned i nogle af årsagerne til mistrivsel, symptomer, skolevægring, indsatser og ansvar.


Hvordan kommer mistrivsel til udtryk blandt børn og unge?

Mistrivsel blandt børn og unge kan manifestere sig på forskellige måder. Det er vigtigt at være opmærksom på disse tegn for at kunne hjælpe dem rettidigt. Her er nogle måder, det kan vise sig på:


Ændringer i adfærd: Hvis et barn eller en ung pludselig ændrer sin adfærd, som f.eks. at trække sig tilbage, blive mere aggressiv eller vise overdreven tristhed, kan det være et tegn på mistrivsel.


Skoleproblemer: Fald i skolepræstationer, hyppigt skolefravær eller manglende interesse for skolearbejdet kan indikere, at noget er galt.


Fysiske symptomer: Nogle gange kan mistrivsel manifestere sig som fysiske symptomer som hovedpine, mavesmerter eller søvnproblemer.


Social isolation: Børn og unge, der mistrives, kan trække sig væk fra sociale aktiviteter og venner.


Ændringer i spisevaner: Enten tab af appetit eller trøstespisning kan være tegn på mistrivsel.


Det er vigtigt, at tage mistrivsel blandt børn og unge alvorligt fordi mistrivsel i barndommen kan have alvorlige konsekvenser for den enkeltes livskvalitet i fremtiden. Det kan påvirke deres uddannelse, karriere og mentale sundhed som voksne. Mistrivsel blandt børn og unge kan også føre til øgede sundhedsudgifter, kriminalitet og sociale problemer senere i livet, hvilket har omkostninger for samfundet som helhed. Tidlig intervention og støtte kan hjælpe med at forhindre, at mistrivsel bliver kronisk og mere alvorlig. Jo tidligere vi reagerer, desto bedre er chancerne for at hjælpe disse børn og unge på rette spor.


Hvorfor mistrives så mange børn og unge?

Altså, jeg har jo ikke svaret, for så ville jeg råbe højt og længe - men jeg har nogle bud på, og overvejelser omkring, hvorfor så mange børn og unge i dag mistrives.

Jeg ser ikke problematikken udløst af én isoleret årsag, men snarere af en kompleks sammensætning af faktorer:


Præstationspres: Vores børn oplever i stigende grad pres for at præstere godt i skolen og i deres fremtidige uddannelser. Dette pres kan føre til stress og angst.


Sociale medier: De sociale medier, vi alle bruger, skaber en perfekt facade, som unge ofte sammenligner sig med. Dette kan føre til lavt selvværd og ensomhed. Mobning på de sociale medier spiller også en stor rolle.


Familieproblemer: Problemer i hjemmet, såsom skilsmisser, vold eller misbrug kan have en dybtgående effekt på et barns trivsel og opvækst. Usammenhængende familiemønstre og travlhed og mangel på opmærksomhed og kvalitetstid kan skabe usikkerhed hos et barn, hvilket kan udløse et dårligt selvværd og evnen til selvkærlighed.


Mangel på støtte: Nogle unge føler, at de ikke har nogen at tale med om deres problemer, hvilket kan forværre deres mentale sundhed.


Stræben efter det perfekte og unikke: Mange unge føler, at de skal præstere og levere i alle arenaer, de bevæger sig rundt i. Det er vigtigt at skille sig ud og være unik men samtidig være en del af flokken.


Kulturarv og opdragelse: Den kulturarv du giver videre til dine børn har indflydelse på, hvilken kultur de bærer videre og lever efter. Værdier og normer skabes i samarbejde med primærpersoner, individ og vennegrupper, derfor er det vigtigt, at vi som voksne har fingeren på pulsen og gør vores allerbedste for, at fylde deres bagage med "sunde" værdier, holdninger og grænser.


Hvem har ansvar for at tackle mistrivslen?

Ansvar for at tackle mistrivsel skal deles af flere aktører i samfundet. Forældre, som mig selv, skal være opmærksomme på vores børns mentale sundhed og skabe et miljø, hvor de føler sig trygge med at dele og give udtryk for deres følelser. Samfundet skal investere i bedre mentale sundhedstjenester og reducere det præstationspres, der hviler på børn og unge. Sociale medieplatforme skal også tage ansvar for det indhold, de deler, og hvordan det påvirker unges selvværd. Skolen skal have tildelt de fornødne ressourcer og redskaber der skal bruges.


Når vores børn og unge mistrives, kan det manifestere sig på forskellige måder. Nogle bliver triste og tilbagetrukne, mens andre udviser vrede og aggression. Nogle begynder at udvise skolevægring (bliver væk fra skole) som en måde at håndtere deres følelser på, hvilket kan have alvorlige konsekvenser.


Skolevægring: En udbredt udfordring, men hvorfor?

Lad os nu dykke ned i et særligt bekymrende aspekt af mistrivsel blandt børn og unge - skolevægring. Skolevægring er blevet en alarmerende udbredt praksis, og spørgsmålet er, hvorfor det er så udbredt, og hvorfor det er så svært at komme til livs.


Jeg har tænkt meget over, om én af de primære årsager til udbredelsen af skolevægring er det massive præstationspres, der hviler på skuldrene af vores unge? Unge oplever ofte, at de skal opfylde urealistiske forventninger til karakterer, karriere og personlig succes. Dette pres fører ofte til en desperat søgen efter måder at klare sig på, og for nogle bliver skolevægring den sidste udvej. De "står simpelthen af toget", da de ikke ser nogen anden mulighed på grund af pres og afmagt.

Derudover spiller de sociale medier også en rolle. Unge sammenligner sig med deres jævnaldrende, der synes at have det hele, og føler sig utilstrækkelige. Dette kan føre til en trang til at skabe den perfekte facade, selvom det betyder at jukse sig til succes. De unge mister fodfæste og deres sande identitet, hvilket jeg også anser som værende en afgørende faktor mht. mistrivsel.



Hvorfor er det så svært at komme til livs?

At tackle skolevægring er en kompleks udfordring. For det første er det ofte skjult, da dé unge, der ikke trives i skolen, er dygtige til at skjule det. For det andet kan skolen i sig selv skabe et pres, der får unge til at blive væk fra skolen som en nødvendighed for at klare sig psykisk.


Desuden mangler der ofte tilstrækkelig støtte og ressourcer til at håndtere skolevægring. Lærere og forældre kan have svært ved at genkende tegnene på skolevægring og tilbyde den nødvendige hjælp. Når det så er sagt, er det vigtigt at fortælle, at jeg selv både er lærer og mor!


Jeg er selv forælder, og jeg ved hvor svært det kan være, hvis dit barn ikke vil i skole. Jeg har kun lige "snust" til det, da min store dreng skiftede skole i forbindelse med en flytning til en anden by. Han var ked af det og ville ikke afsted om morgenen. Jeg stod med en problematik, jeg aldrig før havde stået med, og jeg synes det var vanvittigt hårdt, og jeg var følelsesmæssig fuldstændig ødelagt. Det jeg forsøger at sige er, at jeg kender følelsen, til trods for, at jeg kun i en mild grad havde det inde på livet. Jeg gjorde hvad jeg kunne, og jeg lagde en indsats i nogle af nedenstående punkter.

Forældre og andre primærpersoner spiller en afgørende rolle i at hjælpe et barn eller et ungt menneske, der lider af skolevægring.

Her er nogle tiltag, du kan se ind i, hvis du står overfor et barn eller ungt menneske, der lider af skolevægring:


Kommunikation og forståelse:

  • Start med at tale med barnet eller den unge for at forstå årsagerne til skolevægring. Lyt opmærksomt uden at dømme eller kritisere.

  • Anerkend deres følelser og bekymringer. Det er vigtigt for dem at vide, at du forstår og støtter dem.

Samarbejd med skolen:

  • Kommuniker åbent med skolen om situationen. Lærere og skolepersonale kan spille en værdifuld rolle i at hjælpe med at tackle skolevægring.

  • Arbejd sammen med skolen for at udvikle en plan, der tilpasser undervisningen til barnets behov, og som gradvist hjælper dem med at genoptage skolegangen.

Professionel hjælp:

  • Overvej at konsultere en psykolog, psykiater, skolekonsulent eller familiekonsulent der har erfaring med skolevægring. De kan hjælpe med at vurdere årsagerne og udvikle en behandlingsplan.

  • Husk, at tidlig intervention er vigtig for at forhindre, at skolevægring bliver en vedvarende udfordring.

Skab en støttende hjemmemiljø:

  • Skab en positiv og støttende atmosfære derhjemme, hvor barnet føler sig trygt og respekteret.

  • Opfordre til en sund balance mellem skole, fritid og hvile. Undgå at lægge for meget pres på barnet.

Fasthold rutiner og struktur:

  • Oprethold faste daglige rutiner, herunder søvn, måltider og fritidsaktiviteter. Struktur kan hjælpe med at skabe forudsigelighed og tryghed.

  • Arbejd sammen med barnet på at oprette realistiske mål for skolegang og opgaver.

Positiv forstærkning:

  • Ros og beløn barnet for små fremskridt. Positiv forstærkning kan motivere dem til at fortsætte med at arbejde på at overvinde deres skolevægring.

Vær tålmodig:

  • Skolevægring er en kompleks udfordring, og det kan tage tid at se betydelige forbedringer. Vær tålmodig og vedholdende i din støtte.

Husk at hvert barn er unikt, og hvad der virker for én fungerer måske ikke for en anden.

Det er vigtigt at tilpasse din tilgang til barnets specifikke behov og følge rådgivning fra fagfolk. Samtidig er kærlighed, forståelse og støtte fra forældre og primærpersoner afgørende for, at hjælpe et barn eller en ung med at overvinde skolevægring og trives i skolen igen.


Hvis du står i dén situation, at dit barn ikke har været i skole i lang tid, og det påvirker barnet i en sådan grad, at der skal hentes hjælp ind udefra af en faglært, så læs med her.


Hvorfor en professionel er uundværlig, når dit barn skal have hjælp til indsatsen omkring skolevægring?

Skolevægring er en udfordrende og følelsesmæssig belastende situation både for barnet og dets familie. Når et barn ikke har været i skole i lang tid på grund af skolevægring, kan det være fristende at forsøge at løse problemet selv. Men her er, hvorfor at søge professionel hjælp er en afgørende og fornuftig beslutning.


Ekspertise og erfaring

En professionel, som en specialuddannet psykolog, psykiater, skolekonsulent, familiekonsulent eller støttekontaktperson har den nødvendige ekspertise og erfaring til at vurdere årsagerne til skolevægring og udvikle en effektiv behandlingsplan. De har indgående viden om, hvordan man hjælper børn og unge med at overvinde skolevægring og genoptage skolegangen.


Objektivitet

Professionelle er i stand til at foretage en objektiv tilgang til situationen, hvilket kan være svært for forældre eller pårørende, der er følelsesmæssigt involverede. De kan se det større billede og identificere underliggende årsager, som måske ikke er åbenlyse.


Skræddersyet behandlingsplan

Professionelle kan udvikle en skræddersyet behandlingsplan, der passer til barnets unikke behov. Dette kan omfatte terapi, medicinsk behandling, undervisningsmæssige tilpasninger eller en kombination af disse elementer. En one-size-fits-all tilgang fungerer sjældent effektivt.


Professionel netværk

Fagfolk har adgang til et netværk af specialister og ressourcer, der kan bidrage til at løse komplekse tilfælde af skolevægring. Dette kan omfatte samarbejde med skolen, andre behandlere og støttegrupper.


Styrkelse af forældre og familie

Professionelle hjælper ikke kun barnet, men også forældrene og familien med at forstå og håndtere skolevægring. De kan give værdifuld vejledning og støtte til forældre i at skabe et positivt og støttende hjemmemiljø.


Tidlig intervention

At søge professionel hjælp tidligt kan forhindre, at skolevægring udvikler sig til en vedvarende udfordring. Jo tidligere problemet adresseres, desto bedre er chancerne for en vellykket løsning.


Reduktion af belastning

Når en professionel er involveret, kan forældre og familie føle sig mindre overvældede og mindre alene i håndteringen af skolevægring. Dette reducerer stress og skaber en mere støttende atmosfære for barnet og den unge.

I en tid hvor skolevægring er blevet en udbredt udfordring, er det afgørende at forstå, at professionel hjælp er et vigtigt værktøj i kampen mod dette problem. At søge hjælp fra en kvalificeret fagperson betyder ikke, at du har fejlet som forælder, det viser tværtimod din beslutsomhed og kærlighed til at hjælpe dit barn med at overvinde hindringerne og trives i skolen igen.


I vores bestræbelser på at tackle mistrivsel blandt børn og unge må vi ikke glemme skolevægring som en vigtig del af problemet. Det kræver en ændring i mentaliteten omkring præstation og en fælles indsats fra samfundet for at skabe et sundere og mere støttende miljø for vores unge.


Mistrivsel blandt børn og unge er en kompleks udfordring, men vi kan gøre en forskel ved at forstå årsagerne, dele ansvaret og tilbyde støtte som fagpersoner og pårørende. Sammen kan vi hjælpe vores unge med at trives og opnå god mental sundhed.

Det er vores fælles ansvar at sørge for, at vores kommende generationer vokser op med den støtte og omsorg, de har brug for, for at trives. Lad os arbejde sammen for at gøre en positiv forskel i deres liv.

Comentários


Skærmbillede 2019-07-11 kl. 13.46.46.png

Tak for du læste med

Jeg håber, jeg kan oplyse og inspirere dig, samt prikke til din nysgerrighed. 

 

Du kan læse mere om min baggrund her. 

Få mine blogindlæg tilsendt

Tak for din indsendelse

  • Facebook
  • LinkedIn
  • Instagram

Har du ønsker til et emne jeg skal skrive om? Har du spørgsmål?

Lad mig vide hvad du har på hjerte. 

Tak for din tilmelding

Copyright @ Alle rettigheder forbeholdes Marleneholt.dk

bottom of page