At blive mor i en alder af 43 år - En rejse af ubetinget kærlighed og refleksion.

Det siges ofte at: "Livet starter ved de 40 år," men for mig begyndte et nyt kapitel i en alder af 43. Jeg blev mor for anden gang til en dreng, og der er derfor 13 år imellem mine to drenge.

Jeg håber, dette indlæg giver dig et indblik i de følelser, tanker og oplevelser, jeg har i i forbindelse med at være blevet mor til en efternøler.

At træde ind i moderskabet igen i en alder hvor mange af mine jævnaldrende kun har teenagere eller endda voksne børn, er en rejse fyldt med både fantastiske glæder og uventede udfordringer.

Jeg bliver meget ofte mødt af en forundring og samtidig "jeg tager hatten af for dig" reaktion. Mange spørger ind til, om det er ikke er vanvittigt hårdt at begynde forfra og dermed have udskudt "Min anden ungdom." Men - jeg elsker alt omkring dét at være blevet mor i en sen alder. Nu skal I høre, hvilke refleksioner jeg gør og har gjort mig, både positive men også udfordrende og svære refleksioner.

De uundgåelige glæder.

Der er en særlig dybde i glæden ved at blive mor i en sen alder. Jeg har haft tid til at stifte bekendtskab med mig selv, finde min vej i livet, og opbygge et stabilt fodfæste. Nu, hvor denne lille dreng er kommet ind i mit liv, kan jeg trække på al den visdom og ro, jeg har opnået gennem årene. Der er en tålmodighed og forståelse, som jeg ikke havde, da jeg blev mor for første gang i 2007. Jeg mærker og opdager tydeligt kontrasten. Dengang var jeg et helt andet sted i mit liv, og jeg havde ikke samme erfaring og ro at trække på.

Min rejse ind i moderskabet i en alder af 43 år har været både betagende og udfordrende, som et ocean af ubetinget kærlighed men som også medbringer nogle små og store bølger af dilemmaer og refleksioner.

Moderskab i en "sen" alder har sin egen unikke charme. Der er en vis form for ro og visdom, som nu gør mig i stand til at møde de søvnløse nætter og uendelige bleskift med et smil og en dyb forståelse for, hvor flygtige disse øjeblikke virkelig er.

Jeg har navigeret gennem forskellige livsfaser og relationer, og nu i dette nye modne kapitel, er jeg mere til stede, mere tålmodig og utroligt taknemmelig for dette fantastiske lille glade væsen, der hver dag bringer oplevelser og glæde ind i mit liv.

Jeg er bevidst om, at mit valg om at blive mor i en sen alder kommer med både gaver og ofringer. Og hver person har sin egen unikke sti og historie at skrive. Min fortælling involverer sent moderskab, og i dette finder jeg min egen form for frihed og opfyldelse. Jeg har valgt denne sti med åbent hjerte og sind, og jeg omfavner både de udfordringer og de utallige glæder, det bringer med sig.

Når jeg sidder og reflekterer over de sidste år af mit liv, fyldes jeg med en blanding af dybde, forundring og taknemmelighed. At træde ind i moderskabet i en alder af 43 er ikke noget, jeg forventede, men det er en rejse, jeg med glæde har omfavnet.

Ja, der er dage, hvor det føles, som om jeg er startet forfra. Jeg finder mig selv midt i en bunke legetøjsbiler, barnevogn og sutteklud alt imens mine jævnaldrende sender deres børn afsted på ungdomsuddannelser eller forbereder sig til en ny tilværelse som "tom rede"-forældre.

Men trods disse øjeblikke af kontrast, er der en uforlignelig skønhed ved at blive mor i en sen alder.

Min ro, som er kommet med årene, har vist sig at være uvurderlig. Der er en vis form for tålmodighed og forståelse, som jeg bringer til moderskabet - en rolig vished, der stammer fra de erfaringer og lektioner, jeg har samlet op gennem livet. Jeg har oplevet op- og nedture, triumfer og skuffelser, og alt det har skabt et fundament af styrke og perspektiv, som jeg nu giver videre til min søn.

At være en "ældre" mor til en dreng på 2 år betyder også at værdsætte hvert øjeblik. Jeg er dybt bevidst om, hvor skrøbelig og dyrebar tid er, og det får mig til at værdsætte hver latter, hvert smil og hver ny opdagelse, som min søn oplever.

Min søn og jeg i Karrebæksminde sommeren 2023.

Selvom jeg er blevet mødt med utallige glæder, er der også nogle udfordringer, jeg ikke havde forventet. At blive mor i en sen alder er ikke kun en dans på roser. Jeg har mærket små dilemmaer og følelser i min krop og dem vil jeg forsøge at sætte ord på.

En helt konkret og fysisk udfordring er for eksempel, at jeg føler en skarp kontrast i energiniveauet sammenlignet med min søn, og da jeg blev mor for første gang i 2007. Der er dage, hvor jeg ønsker, jeg havde den energi, jeg havde i 20'erne for at kunne følge med ham.

Der er også en bekymring om fremtiden. Vil jeg være der for ham, når han bliver voksen? Eller når han selv bliver far? Det kan sommetider fylde meget i min underbevidsthed, men mest af alt handler det jo om, at jeg inderligt ønsker at være en del af hver eneste celle i hans krop.

Fra forventet frihed til en ny omgang forældrerolle - Dilemmaet ved at starte forfra.

Bølgen af fornyet ungdom kan føles som en tid med ubegrænsede muligheder. Det øjeblik hvor ens børn træder ind i selvstændighed signalerer ofte begyndelsen på en ny æra for mange forældre - en tid med genopdagelse, udforskning og personlig vækst. Men hvad sker der, når denne forventede frihed tages tilbage, erstattet af de familiære bånd og forpligtelser fra tidligere år?

Da jeg blev mor til en efternøler i en sen alder, var dette præcis den realitet, jeg stod over for. Et nyt kapitel af moderskab, lige som jeg troede, at bogen var ved at slutte.

Jeg var allerede begyndt at tænke på, hvordan jeg skulle tilbringe mine dage nu, hvor familiens behov ikke længere var centrum for mit univers. Drømme om spontane rejser, aftener med venner, kulturelle udforskninger og simpelthen tid til mig selv fyldte min fremtid. Men med ankomsten af min yngste søn fandt jeg mig selv tilbage i en verden af bleskift, samtaler og uendelige bekymringer, som kun en mor kender til.

Der er ingen tvivl om, at dette skifte føles frustrerende. At skulle tilsidesætte mig selv igen, give afkald på de oplevelser og den frihed, jeg længe havde set frem til, er ikke let. Mens mine jævnaldrende omfavner deres nye fundne frihed, vender jeg tilbage til morrollen med alle dens krav og udfordringer.

Dette dilemma, den indre kamp mellem den længsel efter personlig frihed og kærligheden til mit barn, gør sommetider sit indtog i min hverdag. På den ene side mærker jeg tabet af min forventede anden ungdom, de oplevelser jeg nu giver afkald på. Men på den anden side er jeg også bevidst om den unikke velsignelse ved at være mor igen - den dybe kærlighed, de ubeskrivelige glæder og den enestående forbindelse, som mit moderskab bringer mig.

Når jeg ser mine veninder begynder at dyrke deres egne behov, mærker jeg en snært af misundelse. De tager på spontane rejser, genopdager deres passioner, og genfinder friheden i deres voksenliv, mens jeg tager mig af vågne nætter, bleskift og snot ala ellevetaller.

Dette skaber et dilemma indeni mig. På den ene side nyder jeg til fulde hvert eneste øjeblik med min lille dreng, men på den anden side kan jeg ikke undgå at tænke på de ting, jeg går glip af. Og mest af alt - muligheden for at være spontan og prioritere "Marlene-tid." Som mange ved, så er livet med et lille barn præget af logistik, bagkanter og pligter. Somme tider føles hamsterhjulet uendeligt og tungt, og andre gange drejer det rundt som om, det er det letteste i verden.

Ja, jeg tager 20 år mere som familiemor. Men jeg tager også 20 år mere med uvurderlige øjeblikke, dyrebare minder og den uforlignelige kærlighed, som kun et barn kan bringe ind i ens liv.

Selvom rejsen ikke er, som jeg forventede, er det en rejse, jeg med glæde går på, velvidende at hvert skridt, selv dem der er præget af nedprioriteret "Marlene-tid" er fyldt med en kærlighed, der ikke kan måles.

Efternølerens uventede gave - et broderskab.

At få en efternøler i familien er som at modtage en uventet gave. Min søn blev født på et tidspunkt, hvor min ældste søn havde fundet sit fodfæste i livet, og familiedynamikken kunne synes veldefineret.

For min store dreng, som nu er 15 år gammel, er ankomsten af hans lillebror ikke blot tilføjelsen af en søskende, men også en mulighed for at påtage sig rollen som den beskyttende, kærlige storebror. Med en så betydelig aldersforskel får han muligheden for at opleve det at være 'storebror' på en helt ny måde, idet han kan være rollemodel, vejleder og den bedste ven.

Der er en ubeskrivelig værdi i at se min ældste søn tage sin lillebror under sine vinger, lære ham nye færdigheder, trøste ham, når han er ked af det, og simpelthen bare være der for ham i alle de små og store øjeblikke.

Men udover den nære relation mellem mine drenge er der også den enestående mulighed for mig at se verden fra to forskellige perspektiver på én gang. Gennem min ældste oplever jeg teenagedramaer, skolefester og første kærligheder, mens min yngste bringer minder frem om barndommens uskyld, de første skridt og opdagelsen af verden omkring ham.

At have en efternøler er uden tvivl en rejse fyldt med overraskelser, udfordringer og uendelige belønninger.

Selvom jeg nogle gange kan føle mig splittet mellem to verdener, ved jeg i mit hjerte, at jeg har truffet det rigtige valg for mig. For i denne fase af mit liv er der intet, der giver mig større glæde end at være mor.

Det er vigtigt at huske, at alle har deres egen unikke vej og tidspunkt, og hver rejse er særlig på sin egen måde.