Har du en indre kritiker boende i dig? Har du en følelse af, at du ikke gør nok?

Har du en følelse af, at intet af det, du gør, er godt nok?

Kig på din indre fortælling - er det en sand fortælling?

Er du "god" til at slå dig selv i hovedet? Kender du til følelsen af, at du aldrig er tilstrækkelig i din indsats? Føler du ofte, at du ikke er god nok ? Tvivler du på dig selv og din kunnen? Har du ofte en to-do-liste i baghovedet? Tænker du ofte "bør, burde og skal?" Passer denne beskrivelse ikke på dig selv, så kender du måske en person som matcher? Læs med her

Forestil dig en dag, hvor du konstant stræber efter at gøre alt "rigtigt." Du har en to-do liste, der skal afkrydses, og for hver opgave føler du, at den skal udføres uden fejl. Men denne tilgang til hverdagslivet, hvor alt skal klares til UG, kan være mere belastende end berigende.

Tænk på personen der lægger en masse energi i de små detaljer i hverdagen, fra at organisere hjemmet til at planlægge dagens aktiviteter. Bag denne stræben efter orden og kontrol kan der gemme sig en frygt for ikke at gøre tingene godt nok. Denne følelse af, at selv små fejl er uacceptable, kan være en tung byrde at bære.

Jeg kender et par personer, som hver dag sætter baren meget højt og dermed sætter et stort pres på sig selv. Jeg oplever hvordan det slider på dem, både fysisk men også mentalt.

Årsagen kan være mange, nedenstående er mit bud på, hvorfor nogle mennesker oplever at tvivle på sig selv, stræber efter orden og kontrol og ofte kæmper med at finde ro og indre balance.

Når selvtvivl gnaver i selvværdet.

Forestil dig at gå gennem livet med en konstant hvisken i dit øre: "Er du nu også god nok?" Denne indre tvivl, dette spøgelse af usikkerhed, er en realitet for mange mennesker. Det er som at leve i skyggen af et uopnåeligt ideal, hvor hver handling og beslutning bliver overvejet og ofte kritiseret af ens eget indre dommerpanel. Men hvorfor er det sådan, og hvilke konsekvenser har det for vores selvværd?

Ofte har det rødder tilbage fra tidligt i livet. En grim følelsesmæssig oplevelse på et tidspunkt i livet kan være med til at fodre denne selvbebrejdelse og tvivl. Måske voksede du op i et miljø, hvor forventningerne var høje og ros sjælden, eller måske har du haft oplevelser, hvor du følte dig utilstrækkelig. Svigt er også en afgørende faktor, lige meget hvornår i livet det opleves, kan svigt skabe et usikkert selvbillede og kærlighed til dig selv. Barndomssårene kan sætte dybe spor og aftryk på, hvordan du ser på dig selv i voksenlivet.

Konsekvenserne af konstant selvkritik er mangfoldige. Det kan skabe en følelse af evig utilstrækkelighed, et stille kaos, der hvirvler i baggrunden af hverdagen. Dette underminerer selvværdet, da det får os til konstant at betvivle vores evner og værdier.

Denne indre tvivl kan manifestere sig i vores adfærd på forskellige måder. For nogle fører det til en undvigelse af nye udfordringer eller sociale situationer, af frygt for at fejle eller ikke leve op til forventningerne. For andre kan det føre til en trang til at overkompensere, et behov for at arbejde ekstra hårdt for at bevise sit værd. Dette kan være udmattende og skabe en cyklus, hvor man aldrig føler sig tilfreds. Det er meget forskelligt, hvordan vi reagerer, og hvilke handlingsmønstre og indre landkort vi udvikler . Jeg har tidligere skrevet et indlæg "Er dit indre landkort opdateret?" Du kan læse det her.

Der er også dem, for hvem selvtvivlen fører til en form for social tilbagetrækning. Frygten for at blive bedømt eller afvist kan være så overvældende, at det er nemmere at undgå relationer helt. Og i nogle tilfælde kan selvtvivlen føre til selvsabotage, hvor man ubevidst underminerer sine egne bestræbelser, fordi fiasko synes mere bekendt end succes. Denne mekanisme kan foregå i fuld uvidenhed og kan være en del af et handlingsmønster, der kører automatisk og derfor ikke er bevidst.

Det er vigtigt, at vi ikke glemmer indflydelsen og påvirkningen fra de sociale medier. De har et stærkt greb i mange af os, og de påvirker vores dømmekraft, og det kan forvrænge vores selvopfattelse.

I en verden hvor sociale medier ofte dikterer, hvad "perfekt" er, kan det være let at falde i sammenligningens fælde. Men at sammenligne sit indre kaos med andres polerede facader er en sikker vej til selvtvivl. For dem, der kæmper med perfektionisme, kan denne konstante sammenligning være ødelæggende for selvværdet. Når en person hele tiden føler, at det ikke lever op til et urealistisk ideal, hvordan kan personen så nogensinde føle sig god nok?

Kan du genkende ovenstående følelser og tanker? Kender du en som passer på beskrivelsen? Er du nysgerrig og vil du vide mere, så læs med.

Hvordan finder du vej ud af denne skygge af tvivl? Det starter med, at du skal anerkende og acceptere dig selv. Det betyder at du skal lære at tale til dig selv med medfølelse, at anerkende dine egne styrker og acceptere, at det er okay at være uperfekt. Terapi, selvrefleksion, og arbejdet med at udfordre dine negative tankemønstre kan være uvurderlige redskaber i denne proces.

At genopbygge selvværdet er en rejse. Det kræver tålmodighed og vedholdenhed. Men hver lille sejr, hvert øjeblik af selvaccept, er et skridt væk fra skyggerne og ind i et lysere, mere autentisk "selv."

Husk at du er mere end summen af din tvivl og frygt. Du er værdig, lige som du er.

At tørste efter anerkendelse - Når lavt selvværd styrer jagten på bekræftelse.

I en verden, der konstant fortæller os, hvordan vi skal se ud, opføre os, og præstere, kan det være en kamp at holde fast i vores egen selvopfattelse og værdi. Især for dem der bærer byrden af lavt selvværd og en hård indre selvkritiker, kan behovet for ydre bekræftelse, anerkendelse og komplimenter føles som en tørst, der aldrig rigtig slukkes.

Forestil dig at gå gennem livet med en konstant følelse af, at du ikke er god nok. Dine præstationer, dit udseende, dine relationer – alt synes at blegne i forhold til en usynlig standard, som du føler, du skal leve op til. Denne følelse af utilstrækkelighed kan være overvældende, og for mange bliver jagten på anerkendelse fra andre en måde at søge midlertidig lindring på.

For personer med lavt selvværd er komplimenter og anerkendelse som balsam for sjælen. Hver anerkendelse, hvert kompliment, virker som et kortvarigt skjold mod den indre kritikers knusende ord. Men problemet er, at denne lindring ofte er kortvarig. Når effekten af anerkendelsen aftager, vender tvivlen og kritikken tilbage, og så starter jagten forfra.

Denne konstante søgen efter ekstern anerkendelse kan være enormt udmattende. Det er som at bygge sit hus på sand - fundamentet er ustabilt og kan til enhver tid skylle væk. Når ens følelse af værdi er så tæt knyttet til andre menneskers meninger og feedback, bliver ens følelsesmæssige tilstand en rutsjebane, der konstant er afhængig af ydre faktorer.

Den indre kritikers rolle

Den indre kritiker spiller en central rolle i denne dynamik. For dem med lavt selvværd kan denne indre stemme være overvældende negativ og konstant finde fejl. Denne selvkritik gør, at selv små fejl eller mangler bliver blæst op til at være beviser på personlige mangler.

Det er en cyklus, hvor hver fejltagelse bekræfter den indre overbevisning om utilstrækkelighed, og hvert kompliment eller anerkendelse bliver et desperat forsøg på at modbevise denne overbevisning, om end kun for en stund.

Dette konstante behov for anerkendelse og bekræftelse kan også påvirke relationer og sociale interaktioner. Det kan føre til, at man overtilpasser sig andres behov og forventninger for at blive liket og anerkendt. Men denne tilpasning kan komme på bekostning af ens egne behov og grænser. Desuden kan det skabe en følelse af falskhed, som om man spiller en rolle i stedet for at være autentisk. Hvis du ikke kan leve dit liv autentisk, hvis du føler du skal være en anden og dermed være utro overfor din indre kerne og mavefornemmelse, vil du langsomt visne og miste dig selv.

Så hvad kan du gøre, hvis du kæmper med lavt selvværd og et konstant behov for ydre bekræftelse? Første skridt er at anerkende, at sand selvværd kommer indefra. Det er en rejse, der kræver, at du stille og roligt begynder at udfordre og ændre de negative tankemønstre, som fodrer din indre kritiker.

Selvaccept og selvmedfølelse er nøgleordene her. Det handler om at lære at anerkende og værdsætte dig selv, uafhængigt af ydre anerkendelse. Det vil i de fleste tilfælde involvere terapi, selvrefleksion, og praksis i at være venlig og forstående over for dig selv, særligt i de øjeblikke, hvor din indre kritiker er mest højlydt.

Når du begynder at bygge et mere solidt fundament af indre selvværd, bliver behovet for konstant ydre bekræftelse mindre afgørende.

Selvværd og "din indre kritiker" kan være en svær karakter at arbejde med og ikke mindst imod. I mit arbejde med mennesker, er jeg blevet bekræftet i og har haft stor succes med at arbejde med en øvelse jeg kalder for "Inner child". Øvelsen handler om, og har det formål, at reetablere kontakten til de delpersonligheder der ikke er særlig gamle. Det handler om, at skabe en positiv kommunikation mellem klienten og en klients indre barn, således at det indre barn mærker tryghed og kærlighed og dermed kan fortsætte sin rejse mod at blive voksen ren følelsesmæssigt. Derved opbygges klientens egenstøtte, og det vil fremme evnen til egenkærlighed.

Hvert indre barn symboliserer et stilbillede af et traume, som klienten ikke har taget sig af. Ved at visualisere dette barn og give det kærlighed og opmærksomhed, tager klienten sig af det efterladte barn, som mangler omsorg. Der er mulighed for at få klienten til at tale med barnet, og der er også mulighed for at indgå aftaler med klienten og barnet, således at den delpersonlighed får opmærksomhed og dermed arbejder sammen med klienten og ikke imod.

Jeg vil derfor opfordre alle, som ønsker at arbejde med sit selvværd, at opsøge en terapeut eller anden fagperson, der arbejder ud fra teorien om følelsesmæssig intelligens. Det er effektivt og det virker!

Nogle vil måske mene, at en sådan øvelse lyder lidt "hokus-pokus-agtigt". Det forstår jeg godt, men ikke desto mindre, er øvelsen enormt virkningsfuld. Jeg har flere gange oplevet en kæmpe progression og et opløftet gåpåmod efter en session med en klient, hvor vi netop arbejdede med "Inner-child".

Generelt er jeg kæmpe fan af arbejdet med følelsesmæssig Intelligens. Som jeg har skrevet rigtig mange gange før, så nytter det ikke noget blot at arbejde med det kognitive, hvis du ønsker ro og balance på den lange bane. Alle følelser kræver en handling - hvis du forsøger at undertrykke dem, vil de på deres helt egen særlige måde larme og til sidst komme til udtryk på en enten hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig måde.

Jeg har skrevet dette indlæg i et håb om, at du skal se indad. kig på din egen fortælling. Hvor på balancebommen befinder du dig? Er dit landkort og din fortælling om dig selv "rigtig" eller vil det være en god beslutning, at gå i proces og arbejde med dine ambitioner, din indre ro, dine prioriteter og dit syn på dig selv?

Spænder din indre kritikker ben for dig? Hvis ja, kig indad, ræk ud og gør noget ved det. Vi har alle brug for et liv, hvor vi ikke går og slår os selv oveni hovedet.

Billedet her har jeg valgt at tage med, da jeg selv øver mig på, at være stolt af mine bedrifter. Jeg kom til denne her eksamen nervøs, med en følelse af utilstrækkelighed, med en følelse af "jeg er ikke god nok" men - jeg bestod til UG jeg er stadigvæk enormt stolt. Jeg skal arbejde med mit selvbillede, "snakke" med mit indre barn og lære at stole på mine evner.