top of page
  • Marlene Holt

Jeg vil have styringen, ambitionerne og energien tilbage i mit liv.



Jeg følger blot showet og bliver stille lullet i søvn, bliver passiv, doven og mister min energi. Somme tider føler jeg, at jeg ikke har mig selv med, at jeg bør være et andet sted. Jeg kan føle mig viklet ind i et spind af tanker og begrænsninger, som forhindrer min udvikling som menneske og min udvikling som fagperson. Jeg har det som om, jeg medvirker i en film, ikke som hovedperson, men som en passiv statisk uden indflydelse og rampelys. Jeg ønsker at få styringen og energien tilbage i mit liv. Jeg ønsker at træde tilbage i rampelyset og få opmærksomhed og shine i mit arbejde. Men - hvordan kommer jeg dertil?


Denne tekst påbegyndte jeg for 7 uger siden, Nu skal jeg fortælle jer, hvad der er sket sidenhen.


Til trods for, at mit arbejde var nemt, uden de store besværlige udfordringer var jeg ikke glad. Jeg var understimuleret og gik i stå.

Jeg fik nok og traf en beslutning. Jeg søgte et nyt arbejde, blev indkaldt til samtale, forberedte mig til mindste detalje, fandt ind til min indre styrke og gåpåmod, jeg VILLE- have det job, det var som skræddersyet til mig. JEG FIK JOBBET OG JEG ER SÅ GLAD.


Mit nuværende job er ok, ok forstået på den måde, at jeg ikke er ked af at komme på job. Men - fraværet af "ked-af-det-hed" er ikke tilfredsstillende i min verden. Jeg vil udrette, udfordres, bruge mine kompetencer, udvikle mig, føle at jeg gør en forskel og ikke mindst - opnå en faglig og personlig tilfredsstillelse, da jeg ved, det smitter af på de andre aspekter i mit liv. Spiraler kan gå to veje - nedad med en destruktiv og ødelæggende energi eller opad med en glad, inspirerende og udviklende energi.


Der er altid en bagvedliggende teori, og jeg holder meget af, at kæde virkelighed og teori sammen. Jeg er overbevist om, at der altid foregår noget "skjult" inden i os som mennesker, og jeg forsøger meget gerne, at finde de bagvedliggende mekanismer og "forklaringer" på mine og andres handlinger, følelser og tanker. Det er ikke nødvendigvis fordi, jeg forsøger at finde en sandhed og et resultat, men jeg finder en stor tilfredsstillelse i, at undersøge og forstå de forskellige mekanismer i menneskets helt utrolige og farverige univers.


En "ond" nedbrydende spiral

Jeg arbejder ud fra den teori, at hjerne og følelser arbejder sammen. Dit mindset og dine følelser kan ikke adskilles, der foregår et komplekst samspil og en unik samhørighed.

Jeg forsøgte at italesætte overfor mig selv, at: "Mit job er ok, giv det en chance", "opturen og wow- effekten kommer hvis du venter," "jeg skal knokle på, og der kommer et resultat". MEN - glæden indfandt sig aldrig. Jeg måtte kigge længere ind i mig selv og finde ud af, hvad det handlede om. Min viden omkring følelsesmæssig intelligens og min "kunnen" omkring at mærke og aflæse mig selv, samt mine kollegaer, fik en afgørende rolle.


Jeg var endt i en ødelæggende og demotiverende følelsesmæssig tilstand. Min selvbevidsthed og selvvurdering omkring mine egne styrker og begrænsninger var sat ud af spil. Min integritet omkring mig selv blev overskygget af mine arbejdsopgaver og en arbejdspladskultur jeg ikke følte mig hjemme i, og jeg lod egentlig bare stå til. Jeg blev doven og slap på min innovative tilgang til mit arbejde. Mit ellers iderige og kreative væsen blev lullet stille i søvn, og jeg mistede evnen til udvikling. Min motivation blev sat ud af spil og jeg forsøgte ikke at opnå en forbedring og var ikke længere målrettet efter succes. Da jeg fik "oplyst" mig selv, og det stod klart for mig at de ovenstående tilstande, var årsagen til, at jeg følte jeg burde være et andet sted, tog jeg action.


Jeg mærker nu en boblende energi, motivation og ambition og jeg glæder mig til at starte op på mit nye arbejde og igen finde min plads i rampelyset.


Jeg holder enormt meget af at dele ud af mine tanker. Udover at jeg håber på at kunne inspirere andre, er det for mig en form for terapi. At få sat ord på mine tanker giver mig et overblik og en dybde. De små, sorte bogstaver på min skærm skaber en bestemt ordlyd og retning, og former for mig en velkommen tilfredsstillelse og et opløftende "GO" . Jeg er, efter at have sat ord på, kun endnu en gang blevet bekræftet i, at mit jobskifte er afgørende og nødvendig, for at få styringen, ambitionerne og energien tilbage i mit liv. Jeg er trådt ind i en opadgående spiral med en glad, inspirerende og udviklende energi, og jeg glæder mig.


Kommentare


Skærmbillede 2019-07-11 kl. 13.46.46.png

Tak for du læste med

Jeg håber, jeg kan oplyse og inspirere dig, samt prikke til din nysgerrighed. 

 

Du kan læse mere om min baggrund her. 

Få mine blogindlæg tilsendt

Tak for din indsendelse

  • Facebook
  • LinkedIn
  • Instagram
bottom of page