top of page

Kæmper du med et dårligt selvværd? Så er du én ud af mange.

Marlene Holt


Lader du dine grænser overskride?

Føler du dig underlegen og somme tider afskrækket?

Tvivler du på dine evner til at håndtere ting?

Sammenligner du dig med andre?

Er du tilbageholdende i forhold til at bevæge dig ud af din komfortzone?

Slår du dig selv oveni hovedet?

Har du negative tanker om dig selv?

Hvis du kan genkende noget af overstående, vil jeg råde dig til at læse videre.


Til at starte med, vil jeg sørge for, at du bliver bekendt med begreberne selvværd og selvtillid.

Selvværd: Selvværd handler om DET, DU ER. Når du har et sundt selvværd, tænker du, at du er et godt menneske, som du er. Du er noget værd som menneske – du har en værdi for dig selv, for andre mennesker og for verden.

Selvtillid: Selvtillid handler om DET, DU GØR. Du har tiltro til dine evner og kunnen.


Der kan være mange årsager til, at dit selvværd er lavt. Vi ved, at dannelsen af menneskers selvværd begynder i barndommen. Betydningen af vores opdragelse og kvaliteten af interaktionen med de mennesker, der skal passe på os, er en absolut afgørende nøgle. I din barndom får du af dine primære voksne i dit liv, den følelses – og uddannelsesmæssige arv. Hermed siger jeg ikke, at dit liv op igennem årerne er uden betydning – det er de bestemt ikke! Din barndom afgør ikke fuldstændig hvem du er. Vi ved nemlig én ting om mennesker, og især om vores hjerne, at vores fleksibilitet og evne til forbedring er enorm.


I mit arbejde som coach arbejder jeg bl.a. med forskellige følelsesmæssige tilstande. Tilstande hvori vi besidder vores egen modstandskraft. De tilstande der ligger i din ”Core” værner om din indre kerne og din identitet. Det er derfor afgørende, at du har en god styrke i din Core, så du kan møde verden med en god portion selvværd og modstandskraft. Din Core kan være svag, og du kan derfor møde udfordringer i og omkring dig selv.

Mange mennesker spørger sig selv, om det er muligt at forbedre og styrke sit selvværd, hvis det ikke allerede er etableret – Svaret er: ”JA, selvfølgelig”.


Hvorfor er det vigtigt at styrke og forbedre dit selvværd? Svaret hertil er simpelt: ”Mangel på selvkærlighed og selvværd er årsag til mange problemer, og det øger din risiko for at udvikle problemer i relationen til andre mennesker og i dit daglige virke. Hvis dit selvværd er dårligt, er det svært for dig at finde lettelse, og det kan blive svært for dig at sætte og opnå realistiske mål. Med andre ord – et dårligt selvværd kan gøre dit liv kompliceret.

Hvis du kæmper med dårligt selvværd, og du ønsker at forbedre det, kræver det din egen personlige indsats. Du kan ikke forvente at vinde et godt selvværd i lotteri.

Hvis du ønsker at arbejde hen imod et bedre selvværd, er du nødt til at forstå, at det kræver en proces, og den proces kræver tid.

Måske sidder du og tænker, at det kan være svært at overskue og samtidig vide, hvor og hvordan processen skal gribes an?


Jeg vil give dig en konkret øvelse, som tvinger dig til at mærke dig selv. En øvelse der sætter dine følelser i bevægelse og dermed sætte skub i processen. Hvis du skal lykkes med at styrke dit selvværd, er det afgørende, at du lærer at mærke dig selv!


Here you go:

- Sæt dig godt til rette i din stol eller sofa. Placer begge dine ben på jorden og ret din ryg. Tag dybe indåndinger, sørg for at trække vejret dybt og langt ned i lungerne. Giv dig god tid til at slappe af.


- Tænk på en tid i livet, hvor du følte dig elsket eller beskyttet. For eksempel et øjeblik med hjælpeløshed, hvor nogen kom for at passe på dig. Mærk efter hvordan det føles og hvorhenne, du mærker følelsen. Sæt derefter din hånd på stedet. Sæt fokus på følelsen. Husk at trække vejret dybt ned i maven.


- Nu skal du tænke på en situation, hvor du lykkedes med eller opnåede noget. Giv dig god tid og husk at trække vejret dybt ned i lungerne. Mærk efter hvordan det føles og hvorhenne, du mærker følelsen. Sæt derefter din hånd på stedet. Sæt fokus på følelsen og giv dig selv lov til at mærke hvordan det føles og mærkes. Du kan sagtens opleve, at følelsen forandrer sig, eller bevæger sig rundt i din krop. Du skal følge med og give dig hen til øvelsen.


- Husk en tid, hvor du gjorde noget godt for en anden. Giv dig god tid og husk at trække vejret dybt ned i lungerne. Mærk efter hvordan det føles og hvorhenne, du mærker følelsen. Sæt derefter din hånd på stedet. Sæt fokus på følelsen og giv dig selv lov til at mærke hvordan det føles og mærkes.


- Tænk på en person, du virkelig elsker eller har elsket. Giv dig god tid og husk at trække vejret dybt ned i lungerne. Mærk efter hvordan det føles og hvorhenne, du mærker følelsen. Sæt derefter din hånd på stedet. Sæt fokus på følelsen og giv dig selv lov til at mærke hvordan det føles og mærkes.


Dette er blot et af mange eksempler på en øvelse, du kan bruge. Jeg vil løbende ligge indlæg ind på bloggen, hvor jeg præsenterer dig for konkrete brugbare øvelser. Øvelser og teknikker jeg benytter i min coaching og terapi.


Det er aldrig for sent at styrke dit selvværd!

Comments


Skærmbillede 2019-07-11 kl. 13.46.46.png

Tak for du læste med

Jeg håber, jeg kan oplyse og inspirere dig, samt prikke til din nysgerrighed. 

 

Du kan læse mere om min baggrund her. 

Få mine blogindlæg tilsendt

Tak for din indsendelse

  • Facebook
  • LinkedIn
  • Instagram

Har du ønsker til et emne jeg skal skrive om? Har du spørgsmål?

Lad mig vide hvad du har på hjerte. 

Tak for din tilmelding

Copyright @ Alle rettigheder forbeholdes Marleneholt.dk

bottom of page